fredag den 24. april 2015

Fra iPhone til OnePlus One #2 - Tredages indtryk

Dag 3

Der er endnu meget for mig at lære. Lige netop som jeg troede, at jeg havde nogenlunde styr på det, påpegede min kollega, at jeg havde overset en opdatering. Jeg opdaterede og straks så alt helt anderledes ud. Forfra igen, haha.

Anyways, i takt med, at der er gået et par dage, har jeg jo også fundet ud af mere om telefonen:

Strøm

Lad mig starte med at sige, at jeg først opladede telefonen her til aften. Den har holdt strøm siden onsdag aften, trods at jeg har siddet og leget rundt og prøvet at finde ud af ting - stort plus!

Kamera

Derudover trækker jeg min utilfredshed over kameraet lidt tilbage. Jeg tror at frontkameraet synes dårligere, fordi skærmen er så meget større og "viser mere". Der er sikkert nogle tekniske ord for det. Jeg tog et billede, og åbnede det på min iPhone, og billedet så faktisk helt anderledes ud. Det samme gælder farverne. Jeg skrev sidst, at farverne på iPhonen virkede mere dybe og lækre. Da jeg åbnede billedet taget med Oneplussen på iPhonen var farverne ligeså lækre. Det betyder vel, at det faktisk er skærmens farver og ikke kameraet som den faktisk er galt med. Igen, der findes sikkert nogle tekniske ord for det. Og jeg ved dette kan rettes i indstillinger, så det er bare at sætte sig og tage tid til det.

Telefonsamtale

Min far ringede i går aftes. Jeg skiftede til højtaler og spurgte lidt efter hvordan lyder var. Her sagde han at det rungede og faktisk var en smule ubehageligt. Jeg slog straks højtaler fra igen, og han sagde at det var meget bedre. Jeg gik rigtig godt igennem, og det samme gjorde han. Heldigvis er jeg ikke typen der bruger højtaler meget.


Så alt i alt går det langsomt fremad. Jeg vænner mig langsomt til det nye system, og glædes over alle de finurligheder jeg finder ud af det kan. Jeg bliver mere og mere fan af Android. Hvem skulle have troet det?

// tralaLaura

Ps. Jeg fandt ud af, at lave Open Happiness til min ringetone - filen skulle bare laves om :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar